Amning og efterfødsel

Få professionel vejledning og skab tryghed i din barselsperiode. Jeg tilbyder alt fra ammevejledning til pleje af efterfødselskroppen.

Ammeforberedelse

Ifølge UNICEF vil næsten 100% af alle mødre gerne amme, men kun 48% fuldammer ml. de første 0-5 mdr. af barnets liv.

Amning har mange fordele for barnet, og øger samtidigt tilknytningen mellem mor og barn. Et lille udpluk af fordelene er bl.a. at:

  • Det styrker barnets immunforsvar, og forkorter sygdomsforløb
  • Det mindsker risiko for vuggedød, diabetes, overvægt og mellemørebetændelse hos barnet
  • Det har gavnlige effekter på hjernes udvikling
  • Det er altid tilgængeligt, og har altid den rette temperatur

Det er nok derfor, at mange kvinder gerne vil amme deres børn. Men for mange kan ammeopstart og amning generelt, godt komme med nogle udfordringer, og her er ofte det vigtigt at søge hjælp, hvis man fortsat ønsker at amme.

Amning er noget som skal læres af både mor og barn, og det er, ligesom med fødselsforberedelse, en god idé at få ammeforberedelse eller på anden vis sætte sig ind noget om amning, ammestillinger og ammeetablering. Det er vigtigt at pointere, at selvom du måske har haft et udfordrende ammeforløb tidligere og måske tænker “det gik jo slet ikke sidst, så jeg kan ligeså godt lade være at prøve igen”, så kan det sagtens lykkes at få et succesfuldt ammeforløb, denne gang.

Ved en ammeforberedelse ved mig, kommer vi ind på:

  • Fødslens påvirkning på amningen
  • Den første amning
  • Amningens hormoner
  • Mælkeproduktionens faser
  • Råmælk
  • Tilstande hos mor, som kan kræve ekstra forberedelse
  • Ammestillinger, sutteteknik samt amningens 5 H’er
  • Tegn på sult hos din nyfødte

Ammevejledning

Selvom du har forberedt dig på amning i graviditeten, så kan der stadig opstå behov for assistance eller en second opinion, når man står i det med sin nyfødte. Det er samtidigt også vigtigt for mig at understrege, at det også er helt okay, hvis du er nået dertil, hvor du bare er så udkørt, at du hellere vil overgå til - eller supplere med - modermælkserstatning. Med amning er det aldrig alt/intet, og det skal føles rigtigt for dig og din familie. Der findes flere måder at opretholde barnets indtag af modermælk - her kan jeg som ammevejleder, hjælpe jer med at finde den rette løsning, for jer.

Amning skal være rart, bør IKKE gøre ondt eller give sår, og ofte skal der ikke særligt meget justering til, at det bliver godt.

Under en ammevejledning ved mig, snakker og ser vi både på den konkrete udfordring du/I står med samt gennemgår følgende punkter:

  • Kort om fødslen og dens forløb
  • Hvordan barnet ligger optimalt ved brystet, sutteteknik og ammestillinger
  • Amningens 5 H’er
  • Ammeetableringen
  • Jeg ser en amning undervejs i sessionen, som vi også taler ud fra
  • Faktorerne omkring amningen fx. opfyldning af basale behov hos mor, stress, netværk, partners rolle i amningen, øvrig familie mv.

Efterfødselsbesøg

At blive forældre, er en kæmpe livsomvæltning og det kan føles overvældende at komme hjem med en nyfødt. Der er mange retningslinjer og do’s and dont’s, og det kan være uoverskueligt at huske på det hele.

De fleste får besøg af en sundhedsplejerske i løbet af barslen, som vurderer barnets sundhed, trivsel og udvikling. Med mit efterfødselsbesøg, supplerer I sundhedsplejerskens tilbud med én som kan støtte og vejlede jer i forbindelse med:

  • Samtale om fødslen og forløbet
  • Pusle og badetid
  • Støtte til at lande i rollen som forældre
  • Efterfødselskroppen og bækkenbunden
  • Barselstips
  • Afspænding til mor
  • Sex og intimitet

Priser og varighed for ammeforbedrelse, ammevejledning eller efterfødselsbesøg

Varighed: 2 timer

Pris: 1.500 DKK

Jeg er udkørende og kommer derfor hjem til dig, indenfor en radius af 15km fra Hillerød centrum. Bor du længere væk, pålægges et transportgebyr, som aftales ved booking.

OBS!

Jeg er pt på barsel og kan igen tilbyde behandlinger fra d. 1. Novmber 2024

Skal vi tage en snak?

Adresse

Frederiksbro Allè 104, 4.TV

3400 Hillerød

Telefon

+45 22 59 49 03

Email

kontakt@mentalro.nu

Social
Fødselsklar.dk er en del af MentalRo - Udviklet af Onèvo ApS · Alle rettigheder forbeholdes.